Få styr på dine webejendomme og forøg din virksomheds markedsværdi
Dit firmas webejendomme er de forskellige ejerskaber og registreringer, som giver det samlede billede af din virksomhed på internettet. Samling og registrering af disse ejerskaber gør det meget nemmere for dig at skifte webbureau eller webhosting og sikrer, at du kan reagere hurtigt og sikkert, hvis der din hjemmeside eller din e-mail skulle gå ned ved manglende betaling eller problemer på leverandørside.
Jeg kan hjælpe dig til at få styr på dine webejendomme
Når jeg får nye kunder, starter jeg med at få overblik over, hvilke webejendomme virksomheden er i besiddelse af, og hvilke, der mangler at bliver oprettet. Nedenfor har jeg oplistet nogle af de vigtigste webejendomme og vigtige spørgsmål, som knytter sig til disse.
Saml dine ejendomsinformationer et sikkert sted
Databank for dine webejendomme
- Er alle oplysninger relateret til dine webejendomme samlet ét sted?
Modtagere af faktureringsoplysninger og notifikationer vedr. dine webejendomme
- Er der lavet en fælles, personuafhængig mailadresse for de forskellige faktureringsoplysninger og notifikationer, der genereres ifm. din virksomheden webejendomme?
Din virksomheds Google konto
Hvis det ikke allerede er gjort, bør der oprettes af en Google konto for din virksomhed. Det vil forenkle tilgangen til de forskellige Google ejendomme, og styrke din virksomheds synlighed på Google.
- Er de forskellige Google ejendomme, såsom Google Analytics, Google Search Console, Google firmaprofil, YouTube og Google Ads samlet under én Googlekonto?
Din virksomheds domæner og hosting
Ejerskab til dine domæner
- Er der lavet en oversigt over samtlige domæner, som din virksomhed ejer?
- Er det sikret, at det er er din virksomhed, der står som ejer af domænerne?
- Er der ryddet op, så ejerskab til uinteressante domæner er bragt til ophør – hos både Punktum.dk (DK Hostmaster) og dit webhotel?
- Er dine dk-domæner samlet under én konto hos Punktum.dk, og er ejerskab dokumenteret med NemID?
Hosting af DNS, hjemmesider og mailserver
- Er der lavet en samlet oversigt over, hvilke hostingselskaber, der hoster DNS, webhotel og mailserver for de forskellige domæner, som virksomheden ejer?
Hosting bør samles hos ét hostingselskab, hvis ikke andet taler for det.
Værdifulde analyseværktøjer
Google Analytics
Google Analytics er gratis og verdens mest benyttede webanlyseværktøj.
- Har din virksomhed oprettet en Analytics konto, og er hver af virksomhedens hjemmesider oprettet som ejendom under denne konto?
- Er basale Analytics indstillinger lavet korrekt, og er kontoen koblet korrekt sammen med fx Google Ads og Google Search Console?
- Ligger ejerskabet under virksomhedens Google konto, og er der ryddet op i, hvem der har adgang?
Google Search Console
Google Search Console er et gratis værktøj til webmastere og seo-analytikere.
- Har din virksomhed oprettet en Search Console konto, og er hver af virksomhedens hjemmesider oprettet som ejendom under denne konto?
- Ligger ejerskabet under virksomhedens Googlekonto, og er der ryddet op i, hvem der har adgang?
Erhvervsregistre og sociale medier
Det er af hensyn til søgeoptimering vigtigt, at du er registreret konsistent med de samme kontaktoplysninger på tværs af erhvervsregistre og sociale medier, så Google har nemt ved at holde styr på din profil.
Google virksomhedsprofil
Din Google virksomhedsprofil giver dig mere kontrol med, hvad der vises om din virksomhed i Googles søgeresultater. Din google virksomhedsprofil giver eksempelvis mulighed for hurtigt at ændre virksomhedsnavn, åbningstider, kontaktdata m.m. Dette er ikke mindst vigtigt ifm. salg eller flytning af virksomhed.
- Har din virksomhed taget ejerskab til jeres Google firmaprofil?
- Er basale oplysninger udfyldt korrekt og udtømmende?
- Ligger ejerskabet under virksomhedens Google konto, og er der ryddet op i, hvem der har adgang?
Krak og andre virksomhedsregistre
Krak er den vigtigste danske hjemmeside for søgninger efter virksomheder.
- Er virksomhedsoplysninger udfyldt korrekt?
LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt netværkssite og -medie.
- Er der oprettet en LinkedIn side for virksomheden?
- Er basale oplysninger udfyldt korrekt og udtømmende?
- Er der ryddet op i, hvem der har adgang?
Facebook er et privatorienteret socialt netværkssite og -medie.
- Er der oprettet en Facebookside for virksomheden?
- Er basale oplysninger udfyldt korrekt og udtømmende?
YouTube
Mange virksomheder hoster deres videoer på Googles videoservice, YouTube, til brug på sociale medier eller integration på hjemmesiden.
- Ligger ejerskabet under virksomhedens Google konto, og er der ryddet op i, hvem der har adgang?
- Er basale oplysninger udfyldt korrekt og udtømmende?
Annonceplatforme
Google Ads
Google Ads er Googles annonceplatform, som benyttes af mange virksomheder
- Ligger ejerskabet under virksomhedens Google konto, og er der ryddet op i, hvem der har adgang?
Det er især vigtigt at få styr på dine webejendomme ved virksomhedssalg
Det er flere grunde til, at det er vigtigt at have styr på virksomhedens webejendomme, hvis din virksomhed skal sættes til salg.
- Gennemgang, opdatering og opgradering af din virksomhed på sociale medier stiller virksomheden i et godt lys over for en potentiel køber, som naturligt vil søge efter din virksomheds navn på nettet.
- Samling af oplysninger om webejendomme i en nem oversigt vil signalere over for en potentiel køber, at din virksomhed også har styr på dine webejendomme.
- Klargøring af de sociale medier giver en ny ejer mulighed for at få nye budskaber hurtigt og sikkert ud til hele omverdenen.
Kontakt mig for hjælp til at få styr på din virksomheds webejendomme